Klaverundervisning

I min klaverundervisning lærer du om noder og becifring, du spiller melodier, som du kender og melodier, som du ikke kender – endnu.

Du lærer at sidde rigtigt ved klaveret og bruge dine fingre, hænder, håndled og skuldre på den mest hensigtsmæssige måde, både for dit velbefindende men også for at få den bedste klang.

Du lærer at koordinere højre og venstre hånd, hvilket giver dig musikalsk glæde og styrker din motorik.

Hvis du vil spille becifringsspil er det en god ide at blive fortrolig med de enkelte akkorder og kende deres omvendinger. Så kan du nemlig bruge de enkelte toner som byggeklodser, når du skal tilpasse dem en bestemt melodi.

I løbet af en sæson spiller du kendte klassiske og rytmiske sange og kompositioner.  Det betyder becifringsspil og spil af færdige, på forhånd nedskrevne arrangementer tilpasset dit niveau.

 Jeg vil varmt anbefale at du sætter tid af til at øve derhjemme – hellere flere gange om ugen i kortere tid (f.eks. 15- 20 min.) end en gang, dagen før du skal til klaver. 

De yngste

Til de yngste bruger jeg “Klaverleg” af Pernille Holm Kofod. I klaverlegebogen opereres med symboler:  citroner, elefanter eller drager i stedet for noder. Fordelen ved bogen er de skønne billeder og de mange kendte danske børnesange i et stort og lækkert format. Jeg supplerer denne bog

med mine egne 2. stemmer og venstrehåndsgreb. Det er efter min mening vigtigt at både højre og venstre hånd spiller  klaver fra starten. Det princip har de efterfølgende to bøger i samme serie rettet op på.  ”Klaverleg” fra 14 og ” Jul og januar-klaverleg!”fra 15.

 

Til de voksne begyndere har jeg fundet ny inspiration i “Adult Piano Method” af Fred Kern m.fl. udgivet på Hal.Leonard. Se evt. på biblioteket under 78.5301. Desuden “The older beginner piano course”af James Bastien. Og så selvfølgelig den gode gamle Åse Søderqvist-Sperings “ Gehør på klaver – med mer”-bind 1, 2 og 3  samt mange andre!

Lektioner

elevkoncert

elevkoncert

En lektion er normalt på 30 minutter og foregår:

i Husum mandag, tirsdag og onsdag.

  •  Juhl-Sørensens klaverforretning, Brofogedvej 10, NV  torsdag
  • Nørrevold fredag i samarbejde med Fof

To gange om året mødes elever, forældre og venner til en elevkoncert. Tilbudet er inkluderet i undervisningen.

pris: 220 kr for en halv time 

jeg er medlem af klaversammenslutningen Epta, som afholder kurser og efteruddannelse for klaverlærere.